Er du den stolte indehaver af en drone, og ønsker du at skyde de fedeste træningsvideoer fra luften, så kan du med fordel læse videre. Vi vil herunder gennemgå nogle af de ting, som du skal være opmærksom på, når der skal optages videoer fra luften. Derudover vil vi komme med et par gode tips og tricks til, hvordan du får det optimale ud af dine droneoptagelser.
Lokationen er alfa og omega
Når man ønsker at optage videoer af mennesker, som i dette tilfælde, så er det naturligvis vigtigt, at man tænker over, hvor man befinder sig.
Selvom der ligger fede træningsfaciliteter udenfor, i eksempelvis en skov, så kan det være meget svært for en drone dels at flyve i skoven og dels at fange aktiviteterne gennem træer og buske. Du bør derfor altid have in mente, at der skal være god sigtbarhed for dronen, og at det derudover skal være et sted, hvor det er nemt at navigere dronen.
Det er i princippet muligt at skyde videoer med droner indenfor, men her vil det ofte være begrænset, hvor højt man kan komme op.
Planlæg øvelserne i forvejen
Det kan lyde som et banalt tip, men det er en god idé at have planlagt slagets gang ned til mindste detalje. Når først dronen er i luften, er det vigtigt, at alle medvirkende ved, hvad der skal ske. Ellers risikerer man, at dronen løber tør for strøm, inden de gode optagelser er blevet optaget.
Skriv gerne ned på et stykke papir eller en telefon, hvad I ønsker at optage, og hvilke vinkler der skal optages fra.
Tag dronen med på en aktiv ferie
Skal du afsted på en aktiv ferie inden længe, så er det en fantastisk idé at tage dronen med. Her burde der nemlig være mange muligheder for at skyde nogle træningsvideoer fra luften. Ønsker du at kende til de absolut fedeste steder at tage til, når man ønsker at være aktiv i sin ferie, så kan vi varmt anbefale Aktivferie. Her vil du kunne finde en masse artikler omhandlende aktive ferier for både vennegrupper, familier osv. Aktive rejser er for alle med hang til sport og motion.