DronerSpørgsmål og svar

Hvad er en drone?

Eksklusive gadgets

I de seneste år har begrebet drone fyldt meget i mediebilledet – og med god grund. Dronen er for nogle blevet ensbetydende med militær og moderne krigsføring, mens det for andre er blevet en smart teknologisk tilføjelse til hverdagen, der gør det lettere at få nogle fantastiske videooptagelser i kassen.

Disse anvendelsesmuligheder er blot få ud af mange, og i det følgende vil vi kigge nærmere på, hvad en drone egentlig er.

Hvad betyder ordet drone?

Ordet drone beskriver ganske enkelt et luftfartøj uden en egentlig fysisk fører siddende i cockpittet. På denne måde skal en flyvende drone altså styres fra landjorden via en fjernbetjening eller en allerede indkodet rute.

Hvad kan jeg bruge en drone til?

Dronen er luftfartøj der varierer i størrelsen alt afhængig af, hvad den bliver anvendt til. En drone der udelukkende er til privatbrug, som altså ikke bruges militært, kan variere i størrelse og vægt i alt fra 42 gram til over 7 kg.

Ideen med en drone til privatbrug er at gøre videooptagelser samt billeder fra luften nemmere at udføre. Fx kan dronen være en god investering, hvis man ønsker at sælge sit hus, men mangler det sidste billede, der giver potentielle købere et bedre overblik, end billeder fra landjorden kan give.

Derudover kan dronen også fungere som et fedt indslag til familieferierne og efterfølgende billedfremvisning, med gode optagelser fra fx vandreturen i bjergene.

Er dronen også anvendelig til professionel brug?

Svaret er ja. Man ser tit dronen blive brugt til diverse film og tv-udsendelser, hvor dronen gør det muligt at få et rigtig godt overblik over en scene eller et landskab i en enestående kvalitet.

Ved første øjekast kunne man tro, at billedkvaliteten vil blive forværret ved brugen af et luftfartøj. Det er slet ikke tilfældet ved dronen, der ofte har kameraoptager i den højeste opløsning, og som derfor kan give nogle knivskarpe optagelser og billeder.